,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Ikke alle planker i min pakke har samme nuance – hvad skal jeg gøre?

Ikke alle planker i min pakke har samme nuance – hvad skal jeg gøre?

Træets naturlige mønstre og farvevariationer gør hvert gulv og hver planke unik. Da vores gulve er fremstillet af ægte træ, der er vokset under varierende lys- og miljøforhold, vil træets farve variere, hvilket skaber et naturligt, levende udseende. I vores sortering tilstræber vi at udnytte så meget af træet som muligt, hvilket betyder, at der kan forventes naturlige farvevariationer. Dette er typisk for trægulve og andre naturmaterialer – og en del af deres charme.

For at opnå det bedste resultat ved lægningen er det vigtigt at sortere plankerne, inden de lægges, så farvevariationerne fordeles jævnt og skaber et harmonisk helhedsindtryk. Følg altid vores lægningsvejledning for at opnå det bedste resultat. Åbn ca. tre pakker for at få et godt overblik, og vælg de planker, der passer bedst sammen med den allerede lagt række.

Naturlige variationer påvirkes også af knaster og årer, som er tydeligt synlige i træoverfladen og giver hvert gulv sit unikke præg. For at imødekomme forskellige præferencer tilbyder vi flere sorteringsklasser, hvor antallet af knaster er defineret. Naturlige farvevariationer forekommer i alle vores sorteringsklasser, men i varierende grad afhængigt af valget.