,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Skånsk gulvimperium ekspanderer til Danmark

Henrik Ottesen, Country Manager, Bjelin Denmark
2020-09-25 | pressrelease

Virksomhedsgruppen hvori Bjelin indgår, omsætter årligt for 1,3 milliarder svenske kroner på salg af gulve og på egenudviklede og patenterede licenser på verdensledende gulvteknik. Nu åbner Bjelin eget salgskontor i København og introducerer dermed en ny generation af miljøvenlige og ekstremt slidstærke gulve af hærdet træ og keramisk komposit på det danske marked.

Gulvene produceres på den anden side af sundet i en nybygget hypermoderne fabrik i nærheden af søsterselskabet, Välinge Innovation, i den skånske by Viken. Välinge Innovation var først med laminatgulve og har verdenspatent på klikgulvsteknologien. Bjelins gulvprodukter har altid de nyeste og mest avancerede kliksystemer med ekstremt stærke og nøjagtige samlinger som gør gulvene meget lette at montere.

Hærdet træ er den seneste i rækken af miljøinnovationer. Hærdningsprocessen som gør overfladen på gulvet tre gange stærkere end et almindeligt trægulv er meget ressource besparende og miljøvenlig. Den hærdede overflade har helt unikke egenskaber som giver gulvene en lang levetid trods høj belastning. Udover slidstyrken har gulvene også en uovertruffen modstandsdygtighed overfor fugtpåvirkninger og kræver kun minimal vedligeholdelse.

-Trenden går hen mod at offentligt tilgængeligt miljø mere og mere indrettes som vores private hjem. Nu indretter man med miljøvenlige smukke trægulve på kontorer, i butikker og i restauranter hvilket stiller store krav til slidstyrken men også bæredygtighed i forhold til miljøet. Derfor ser vi et stort markedspotentiale for Bjelins gulve, siger Johan Larsson som er Salgs- og Marketingsdirektør hos Bjelin.

Nu lanceres hele Bjelins gulvsortiment i Danmark med alt fra klassisk sildebensparket til brede rustikke, lakerede eller olierede egetræsplanker og gulve i keramisk komposit. Som nyudnævnt Country Manager kommer Henrik Ottesen til at forestå ledelsen af Bjelins etablering i Danmark. Han kommer senest fra en stilling som Business Development Manager hos Hørning Parket. Han har over 28 års erfaring med salg og markedsføring af trægulve i Skandinavien.

-Det er med stor glæde og stolthed at vi nu kan introducere Bjelins førsteklasses gulvprodukter i Danmark siger Henrik Ottesen. En af mine første opgaver bliver at rekruttere medarbejdere til vores danske salgsorganisation.

Næste år åbner Bjelin et stort showroom i Helsingborg som lige nu er under opførelse. Her er både svenske og danske forbrugere velkomne på besøg. Her vil man kunne se, føle og opleve hele Bjelins innovative og stærke gulvsortiment.

Bjelins satsning i Danmark er et led i Bjelins internationale ekspansionsplan hvor målsætningen er at blive verdens største og mest holdbare gulvproducent.

Læs mere om Bjelins innovative gulve her www.bjelin.com

For yderligere informationer og pressebilleder www.mynewsdesk.com/dk/bjelin  eller kontakt:

Henrik Ottesen, Country Manager, Bjelin Denmark. Telefon: +45 40 14 19 94, E-post: [email protected]

Johan Larsson, Salgs- og Marketingsdirektør, Bjelin. Telefon: +46 (0)707 99 66 02 E-post: [email protected]

Pressekontakt

Ellinor Persson

Ellinor Persson

Head of Marketing
Ulrik Petersson

Ulrik Petersson

CMO

Flere nyheder