,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Bjelin forstærker salgsteamet i Danmark – Peter Bøje Olsen vil fokusere på projektmarkedet

Gulvfabrikant Bjelin har en kraftig vækststrategi og udvider igen salgsorganisationen med ansættelsen af Peter Bøje Olsen som ny Key Account Manager.
2021-09-13 | pressrelease

Den svenske gulvfabrikant Bjelin har en kraftig vækststrategi og udvider igen salgsorganisationen med ansættelsen af Peter Bøje Olsen som ny Key Account Manager.

Peter Bøje Olsen har mange års erfaring i gulvbranchen og har tidligere bestridt lignende stillinger hos Tarkett, Rockfon og senest hos Hørning Parket.

Ansættelsen er en del af Bjelins salgsstrategi rettet mod arkitekter og professionelle kunder, og som projektkonsulent / KAM vil Peter være en meget vigtig del af introduktionen af Bjelins produktsortiment på det danske projektmarked.  

"Jeg er meget glad for at byde Peter velkommen til Bjelin Danmark, han vil bidrage med stor professionalisme og teknisk knowhow samt solid brancheerfaring og et unikt netværk af potentielle kunder og partnere. Peters interesse for vores innovative gulvprodukter samt hans generelle positive ånd vil bidrage til vores internationale ekspansion og overordnede mål om at blive verdens største og mest bæredygtige gulvfirma, siger Country Manager hos Bjelin Danmark, Henrik Ottesen."

Succesen for Bjelins trægulvsprodukter er baseret på intelligent automatiseret produktion og grøn innovation, hvor træaffald fra produktionen af gulvbelægninger bruges til at fremstille nye gulve. Derudover bliver gulvprodukterne ekstremt holdbare gennem Bjelins patenterede proces, hvor overfladelaget hærdes under høj temperatur og tryk. Resultatet er miljørigtige gulve af højeste kvalitet til overkommelige priser.

"Efterspørgslen efter vores hærdede limfrie klikgulve er en vigtig drivkraft for Bjelins vækst. Danmark er et moderne marked for vores brede sortiment af gulvprodukter med en høj grad af både miljø- og designbevidste kunder. Vi er ved at opbygge en stærk organisation for at kunne servicere vores kunder bedst muligt, siger CEO Johan Larsson, Bjelin Sverige."

Sammen med søsterselskabet Välinge Innovation, der var pioner i opfindelsen af click-gulvet, fortsætter Bjelin udviklingen af den verdensførende teknologi, der bruges ved fremstillingen af de meget efterspurgte holdbare og miljøvenlige gulvprodukter. Bjelin investerer desuden massivt i automatiseret fremstilling af trægulve kombineret med grøn innovation, både i Sverige og i Kroatien. I øjeblikket er Bjelin i gang med at bygge verdens største gulvfabrik til trægulve i Kroatien, som forventes at være online i 2023.

Pressekontakt

Ellinor Persson

Ellinor Persson

Head of Marketing
Ulrik Petersson

Ulrik Petersson

CMO

Flere nyheder